kes

Knud Erik Sørensen maler i naturalistisk stil, udført på lærred med olie- og akrylmaling. Motiver hentet fra mange rejser til alverdens storbyer i Mellemøsten, USA og Europa.

Kunsten har altid været en stor del af mit liv. Coopers indianerromaner blev omsat til tegnefilm og vist for kammeraterne i skolen ved særlige lejligheder.

Reportagetegning i naturen og konkrete objekter var foretrukne motiver, senere var det et besøg i Paris, jeg aldrig helt kom mig over, for det startede en rejselyst.

Mellemøsten kom ind og satte sit præg på mig. Et ophold i Det danske Institut i Damaskus var fantastisk, for arkitekturen er et andet sprog der. I dag spiller New Yorks forunderlige dynamik en stor rolle.

Collagerne er en ganske anden måde at tænke på. I dem kan jeg netop få byers eller personers historie og baggrund flettet ind, og den form for billede supplerer mine naturalistiske motiver udmærket.

Knud Erik Sørensen
Kunstmaler

Rue Montorgueil er en livlig gade, som jeg altid skal besøge i Paris. Nord for Saint Eustache ligger den syd-nord i 1. arrondissement spækket med interessante restauranter, og nr. 100 er et blåmalet, skønt bageri. På en bestilling valgte jeg netop dette som motiv. Maleriet skulle være stort så jeg ryddede et værelse og brugte en måned på lærredet.

Knud Erik Sørensen

Udforsk værkerne